Caféer

I Helsingør Bycenter finder I et væld af forskellige caféer og barer, hvor I kan nyde forfriskninger eller spise i forbindelse med jeres besøg i centeret. Om I starter dagen med brunch, holder pause med lidt frokost eller slutter dagen af med aftensmad, byder Helsingør Bycenter på noget til enhver smag.

Først på dagen

Starter I dagen tidligt, kan I nyde godt af Helsingør Bycenters to caféer, der serverer brunch. Café Vivaldi har alle ugens dage en lækker brunch på menuen, hvor både Vivaldi og Café Tower Brasserie i weekenden dækker op med den helt store og indbydende brunchbuffet.

Hvis I gerne vil hurtigt i gang med at shoppe, byder Juice Planet på lækre juices, smoothies eller kaffe, der sammen med et bredt udvalg af sandwiches, bagels og panini giver jer energi til gå på opdagelse i Helsingør Bycenter med det samme. I er naturligvis også velkomne til at nyde jeres mad og drikke hos Juice Planet i deres loungeområde.

Føtex i Helsingør Bycenter har deres egen bager, der allerede klokken 7 byder velkommen til de morgenfriske. Der kan du hele dagen købe brød, kager og sandwiches og andet, du kan tage med dig videre.

Frokost og eftermiddag

Står den på frokost og en timeout fra de indkøbsmæssige strabadser, byder Café Vivaldi på lækre frokostretter lavet på friske og gode råvarer. Har I lyst til burgere, wraps, stjerneskud, sandwiches eller en god bøf, så kan I roligt sætte jer til bords hos Café Vivaldi i Helsingør Bycenter.

Hos Café Tower Brasserie er der også et væld af lækre retter på menuen. Du finder alt fra klassiske frokostretter som pariserbøf og stjerneskud, til varme pastaretter og nachos, samt wraps, burgere, fyldte croissanter og meget andet. Med god service for øje og en placering i nærheden af legelandet er Café Tower Brasserie det oplagte sted at holde pause og nyde en god frokost.

Juice Planet står også klar med lækre retter, I kan tage med jer på farten eller nyde i det hyggelige loungeområde. Her finder I desuden gratis Wi-Fi, gratis læsestof og god musik i højtalerne. Med friskpresset juice og en lækker panini kan I lige så stille lade batterierne op igen.

Aftensmad og takeaway

Sidste på dagen byder caféerne i Helsingør Bycenter også på lækre retter til aftensmaden. Bøffer, burgere og pasta er bare lidt af det, I kan vælge imellem, og hvis I ikke vil spise det i centeret, kan I tage aftensmaden fra Café Vivaldi med jer hjem som takeaway.

I weekenderne og de sene aftentimer kan I også nyde drinks og cocktails i Café Vivaldis bar. Der er altså rig mulighed for at runde en dejlig dag på bedste vis, hvad end det omhandler god aftensmad eller lækre drinks i hyggelige omgivelser.

Café Vivaldi i Helsingør Bycenter

Café Vivaldi

God kaffe, brunch, lækre sandwiches og gode bøffer.
Tlf. 49 26 00 38

Læs mere

De Luxe Bagels & Coffee

Juice, smoothies, sandwiches, panini, bagels, kager og kaffe.
Tlf. 49 21 26 70

Læs mere