Er du iværksætter - vind et lejemål til din butik

Danske Shoppingcentre og Danmarks nye stormagasin Censuum står bag konkurrencen hvor iværksættere fra hele landet nu har chancen for at se deres egne produkter på hylderne i en fysisk butik, kigge forbrugeren i øjnene og se deres iværksætterdrøm tage næste skridt ind i detailhandelen. 

Formålet med konkurrencen er at give startups og nye visionære koncepter en mulighed for at folde sig ud og markere sig i detailhandlen.

Derfor tilbyder vi en unik mulighed for at prøve kræfter i en fysisk butik, der kan være det næste store skridt ind i detailhandlen.

Som iværksætter kan man være med i konkurrencen, hvor ens virksomhed bliver bedømt af anerkendte og profilerede erhvervsfolk. De vil i samarbejde udvælge de mest spændende virksomheder, der til slut vil vinde præmien om at åbne deres helt egen butik.

Dommerpanelet består af Katrine Lee Larsen, indehaver af det bæredygtige badetøjsmærke Copenhagen Cartel, adm. direktør af pej gruppen og trendforsker Louise Byg Kongsholm, indretningsekspert Nicola Kragh Riis, founder af tøjvirksomheden Basic Apparel Camilla Balle, ejer af sko-brandet Woden Carsten Holm og medstifter af det prisvindende beauty-brand Lavinde Copenhagen Cecilie Vinde. De vil bedømme deltagerne indenfor kategorierne apparel, beauty, home, kids og food & beverage.

For at deltage skal man indsende et pitch om sit brand. Tilmelding og nærmere info findes via: www.vindretail.dk Deadline for deltagelse i iværksætterkonkurrencen er 1. juli 2022.


Tjek også disse nyheder

Pris:

Før:

Spar:

Pris:

Før:

Spar:

Pris:

Før:

Spar:

Pris:

Før:

Spar:

Bliv Plus Kunde