Oplev Helsingør – turistinspirationslokale i Helsingør Bycenter

På 1. sal i Helsingør Bycenter er det muligt for byens borgere og turister at blive inspireret til de mange smukke og spændende attraktioner og seværdigheder vi har at byde på i Helsingør.

Kultur, natur og historie. Der er noget for alle i Helsingør, Hamlets by

Den 800 år gamle købstad emmer af maritim kulturhistorie og er omgivet af flot natur. Kronborg troner som prominent flagskib skuende ud over Øresund, og i de charmerende, brostensbelagte gader kan man mærke, at man befinder sig et stykke Danmarkshistorie. Men det hele foregår ikke i fortiden. Helsingør er præget af et initiativrigt lokalt kulturliv.

På kortet i lokalet kan de besøgende danne sig et overblik over byen og på brochurevæggen kan man tage lidt mere inspiration med sig på sin tur ud i området eller man kan scanne QR-koderne og læse mere på museernes hjemmesider.

Vi har her samlet et udpluk af de mange dejlige museer og attraktioner som man kan opleve i Helsingør og omegn.