Ønsketræet – opfyld et barns ønske

22. november – 15. december

Julen er hjerternes fest, men desværre er det ikke alle børn, der mærker, at det er jul.

I samarbejde med Helsingør Kommune, Helsingør-Snekkersten Rotary Klub støtter Helsingør Bycenter derfor igen i år indsamlingen af julegaver til udsatte børn.

Vi håber, at også du vil være med til at opfylde et barns juleønske, det kan du gøre fra den 22. november til den 15. december.

Sådan hjælper du:

1) Vælg en ønskepakke fra Ønsketræet, og tag den med.

2) Køb gaven, der står bag på ønskepakken.

3) Aflevér gaven sammen med ønskepakken.

Aflevér ønskepakken og den indpakkede gave hos Pilgrim eller i Skoringen i Helsingør Bycenter inden 8 dage og senest d. 15. december.

Tak for din hjælp.