Covid-19 situationen

Helsingør Bycenter, DEAS og Danske Shoppingcentre følger naturligvis Corona-situationen meget tæt, og vi er i løbende dialog med relevante myndigheder. Vi følger naturligvis alle anbefalinger fra myndighederne.

Vi holder centrene åbne, men der kan være enkelte butikker, som selv har besluttet at holde lukket.

Langt de fleste af vores centre indeholder store dagligvarebutikker, som skal forsyne den danske befolkning med fødevarer, og bl.a. af den årsag vil vi, så vidt det er muligt og i tråd med myndighedernes anbefalinger, holde centrene åbne.

Vi vil selvfølgelig fortsat tage alle mulige forholdsregler, så som ekstra rengøring, ekstra håndsprit og være med til at sikre, at personer ikke er for tæt på hinanden, og vi følger løbende myndighedernes anbefalinger i forhold til forsamlinger, og alle underholdningsarrangementer og lignende i centrene aflyses.

Vores kunder og deres sikkerhed er i højsædet, og derfor tager vi selvfølgelig de nødvendige forbehold.